HUI's Danmarksseriehold
HUI’s førstehold har haft en stærk sæson i Danmarksserien og ligger i øjeblikket på en imponerende 2. plads. Som det mest scorende hold i deres pulje er de godt på vej til at gentage sidste års deltagelse i oprykningsspillet til 3. division. Vi krydser fingre for, at holdet fortsætter den gode stime, for det ser allerede nu lovende ud for foråret.
U14 Akademi
HUI’s U14 akademi har også imponeret i Liga Øst 2, hvor de sluttede sæsonen som vindere med otte sejre ud af ni kampe og et solidt forspring på fem point ned til nærmeste konkurrent. Holdets hårde arbejde og stærke sammenhold har været med til at skabe de gode resultater denne sæson.
U19 Akademi
HUI’s U19 akademi satte endnu engang deres præg på Liga 1, hvor de vandt samtlige ni kampe og for femte sæson i træk vandt hele rækken. Den præstation gør kun drømmen om at få tre stjerner I DBU’s licensrangering endnu større, så HUI fremover kan deltage i ungdomsdivisionen.
U14-piger
Endelig har HUI’s U14-piger også grund til at juble – de fortsatte deres imponerende form fra foråret og vandt igen deres række, denne gang med et forspring på fem point. Efter en suveræn forårssæson, hvor pigerne blev Sjællandsmestre, håber vi, at holdet kan inspirere mange andre piger til også at finde glæde og fællesskab i fodbolden.
Det kommende stykke tid har vi planlagt en række fede fodboldtilbud for spillere i alle aldre og niveauer.
Vi håber, at vores ekstra tilbud falder i god jord og vækker interesse hos dem, der ikke kan få nok af fodbold og fællesskab.
Ligesom sidste år sælger HUI igen julesweaters. Julesweateren kan købes i Caféen allerede nu og helt frem til jul. Det er den helt perfekte advents- eller julegave, og vi glæder os til at se en masse medlemmer fejre julen sammen med os.
Juleseateren findes både i børne- og voksenstørrelser. I børnestørrelserne koster den 175 kr., mens den koster 199 kr. i voksenstørrelserne.
Vi er meget stolte over at kunne dele med alle vores medlemmer, trænere, ledere og fans at vi pr. 1. januar 2025 skifter til Unisport som ny samarbejdspartner og leverandør af alt klub og kamptøj. Vi fortsætter med Nike som brand og glæder os til at dele de nye udvidede kollektioner med vores mange medlemmer i det nye år.
Udover HUI klubtøj til medlemmerne, vil det også være muligt at købe fodboldstøvler, fodboldudstyr og meget andet på Unisports hjemmeside, samt blive en del af rabatter og klubarrangementer fremover.
Copyright @ All rights reserved