I 2023/2024 blev HUI’s akademitilbud etableret med formålet om at skabe et stærkt udviklingsmiljø for særligt dygtige fodboldspillere.
Derfor er der nu akademihold på årgangene fra U10-U19, og HUI's talentmiljø er blevet tildelt to stjerner af DBU i licenssystemet som anerkendelse for klubbens talentudviklings-arbejde.
På sigt er ambitionen, at HUI’s akademi skal tildeles tre stjerner, så HUI kan spille ungdoms-divisionsfodbold.
Hos HUI er vi stolte af at kunne tilbyde et af Sjællands bedste fodboldmiljøer.
HUI tilbyder op til fire ugentlige træningspas, som alle ledes af vores dygtige og DBU-licensuddannede trænere. Vi vægter helhedsorienteret træning højt, og derfor er fysisk træning og mentaltræning en del af træningen, hvis man spiller på HUI's akademi. For målmænd tilbyder vi specialiseret målmands-træning.
Vores faciliteter er moderne, og hvert hold har sit eget omklædningsrum, hvor spillerne kan opholde sig før og efter træning. Derudover har HUI et nyistandsat fitnesscenter, der bruges i forbindelse med den fysiske træning.
Vi har desuden en række praktiske tiltag som vaskeordning og lektiecafé, der gør hverdagen lettere for både spillere og deres familier.
Som en del af HUI’s helhedsorienterede tilgang arrangerer vi træningslejre, der styrker fællesskabet og giver spillerne nye udfordringer.
Man kan læse mere om HUI's værditilbud her.
Klik her eller på oversigten til venstre for at finde ud af, hvad HUI tilbyder på din specifikke årgang.
U14-A vinder Liga Øst 2
HUI’s U14 akademi har imponeret i Liga Øst 2, hvor de sluttede sæsonen som vindere med otte sejre ud af ni kampe. Læs mere her
Støtten fra Spar Nord Hørsholm er en afgørende faktor i HUI's fortsatte udvikling, og vi er meget taknemmelige for de muligheder, som Spar Nords støtte giver HUI.
Spar Nord er altid en god samarbejds- og sparringspartner i diverse projekter i klubben.
Spar Nord Hørsholm har været hovedsponsor i HUI siden 2023.
Copyright @ All rights reserved