Menu

Nyt klubhus

Nyt klubhus til HUI fodbold

 

Et vigtigt projekt for HUI - ikke mindst i forhold til HUI High Performance konceptet er et nyt klubhus. Se idéoplæg her: del 1  del 2 og del 3

Med klubhuset er der et stort ønske om at skabe et bedre klubliv, herunder ønsker som:

  • at skabe nærvær, hvor trænere, ledere og spillere kommer tættere på hinanden
  • at spillerne lærer at omgås hinanden både før, under og efter træning
  • bedre faciliteter for egne spiller 
  • bedre faciliteter for modstandere, der kommer på besøg
  • mulighed for afholdelse af stævner
  • mulighed for afholdelse af sociale arrangementer
  • mulighed for bespisning 
  • mulighed for større forældre og familieinddragelse 
  • styrke vores foreningsliv

Huset er blevet tegnet, og vi er utrolig glade for at frivillige kræfter har brugt store mængder af ressourcer på at tegne det for os. Der er også allerede igangsat flere initiativer i forhold til indretning af klubhuset. 

 

undefined

Tegnet af arkitekt, Anders Kjeldsen

 

Placering af klubhuset, hvis det står til HUI, er at det skal ligge i træbræmmen, hvor den nuværende HUI container nu står. Altså et klubhus med udsigt til kunststofbanerne på den ene side og midterste afsnit på den anden side. Og i øvrigt et klubhus, der ikke alene er for fodbolden men for udendørsidrætterne i Hørsholm Idrætspark.

Status på klubhuset er, at udover at huset er tegnet, er det nu også endeligt placeret efter mange overvejelser således, at det ikke giver problemer med fredningsmyndighederne.

Den næste fase er bevilling af midler til klubhuset, og det kan først ske til budgetforhandlingerne til august 2015. Politikerne vil givet vende sig om og spørge Idrætsrådet, som er idrættens talerør til politikerne, om idrætten generelt kan støtte brug af ressourcer på et klubhus til fodbold.

Det er derfor glædeligt at Idrætsrådet allerede har tilkendegivet over for politikerne, at prioriteringen fra Idrætsrådets side er en ny istræningshal. Dernæst et klubhus til fodbold og til sidst i relation til den oprindelige masterplan for Hørsholm Idrætspark en boldhal, hvor HUI nuværende klublokale og omklædningsrum befinder sig. Idrætten i Hørsholm er således helt enige i, at det næste der skal finansieres til idrætten, er et fodboldklubhus.

Det er et projekt, der kommer til at tage tid, men bestyrelsen presser løbende på hos politikerne, så vi forhåbentlig får bevilget et nyt klubhus inden for en overkommelig tid.

 

undefinedundefined

undefinedundefined

 Tegnet af arkitekt, Anders Kjeldsen