| En af hver til FCØ Senior 1 |
Resultat: 3-0 / 2-3 |
 |
FCØ Senior 1 har været i ilden hele 2 gange i den forgangne uge. Torsdag hjemme imod Kastrup Boldklub, og lørdag ude imod B1903. Resultatmæssigt ok, fordelt således at vi vandt flot 3-0 torsdag, og måtte inkasserer et smalt nederlag på 2-3 lørdag.
Torsdagens kamp vidnede Trænerteamet om at vi i den grad er på rette vej. Til tider rigtig flot kombinationsspil fremadrettet, hvilket førte til en del hele som halve chancer. Vores stil og struktur ud fra de typer vi nu engang har, den rammer spillerne stort set til punkt og prikke. I den anden ende, der er ved at indfinde sig en tankegang der nu også harmonerer med handling. Bryde modstander bold besiddelse på de rigtige tidspunkter, afvente når tid er til det, dirigerer modstander hen til hvor det for os er optimalt, og slutteligt lave det frispark der skal til, NÅR og hvis det skal til, og ikke før.
Det bevirkede at Kastrup ikke kommer til noget nævneværdigt i hele første halvleg – flot flot af de 4-5 stykker i og omkring bagkæden.
Fremadrettet som nævnt godt kørende – spiller hurtigt, direkte, fladt med tidlige indlæg til følge, hårdt pres for erobring og ekspedering fremad med den rigtige aflevering. Netop den rigtige aflevering er nu også med adresse til rigtige skøjte – lige præcis det der gør vi kommer et sekund eller 2 hurtigere, frem til mere eller mindre fornuftige afslutninger.
Vi vinder 3-0 og tæller blot 2 chancer der med lidt uheld kunne have givet en kasse eller 2 imod os, men som vores keepere flot får redet. Kastrup var jo i DS rækken for blot 8 mdr. siden men blev så tvangsnedrykket til serie 1. Siden da er der kommet spillere til og fra, bl.a. er Kastrup denne aften spillende med hele 8 stk der for kort tid siden spillede 2.Div Så fint fint, vi er ok tilfredse, og pilen er for opadgående.
I omklædningen sidder vi med en god fornemmelse, og ser frem til hvordan lørdagen skal forløbe.
De blot 42 timer senere, kommer vi dog ned på jorden igen, helt ned på jorden igen !! Vi søger stabilitet over en længere periode end vi før har kunnet præsterer. Derfor er fokus før kamp også baseret på de ting vi ved vi ydede fornuftigt torsdag, og på lige at justerer / repeterer lidt aktioner defensivt. Vi spiller ikke en skidt kamp, men laver grove fejl som bliver straffet omgående. Hele 2 tværpasninger centralt på egen bane hvor vi alle er i fremdrift, det formøbles til en friløber som dog bliver redet. Men 4 minutter senere giver stort set samme scenarie, et korrekt dømt straffe og dermed bagud 1-0.
Vi er dog med endnu og endnu et flot opspil på kanten afsluttes med lige så flot scoring – Viggo nok engang på pletten. Halvleg og udskiftning på det efterhånden lidt brugte FCØ hold.
Start 2.halvleg med B1903 i teten. Mest grundet skidte løb såvel med som uden bold fra vores side, men også grundet B1903 er et ganske godt spillende hold. En enkelt angriber voldte os rimelige problemer, og i bund og grund tror jeg han var involveret i alle de 3 scoringer, vi fik imod os. 3-1 og vi var ved at være flade. Alligevel spiller vi os rimeligt op de sidste 12-15 minutter. Folk nu placeret på mere vante pladser, Okholm igen igen rigtig godt kørende på kanten og Bro med god afslutning, BOM 3-2.
Vi har slutteligt et par rigtig gode muligheder for udligning, men har ikke tur i den. Havde set over de 90 minutter, nok heller ikke været fortjent. Vi fik altså ikke den stabilitet vi søgte, men lidt gode kilometer i stængerne er også noget værd. Set i bak spejlet, så er det nok også fra lørdag til lørdag vi skal søge nævnte stabilitet, og altså ikke med 42 timers mellemrum.
Tilfredse bliver man aldrig når man taber, men er det til en bedre modstander så må man bare accepterer fakts og arbejde videre – og det er lige præcis det vi vil gøre kommende uge.
Denne slutter vi af med en kamp imod endnu et DS hold, nemlig topholdet fra Frederikssund IK. De besøger os lørdag på kunsten med kick-off kl. 13.15. Spændende og se hvor vi står der og om vi kan drille et, som det godt kunne gå hen og se ud, muligt kommende 2. Div hold igen.
Træner teamet V/Thomas N. Thomsen FCØ, Senior 1.
|
|